AC Hotel Bella Sky søger Front Office Supervisor

Er du vores nye kollega?

Brænder du for service, og kan du se dig selv som en del af et af de bedste Front Office teams i hospitalitybranchen? Så er du måske vores nye medarbejder.

 

AC Hotel Bella Sky søger en rutineret og faglig dygtig Supervisor til vores Front Office.

Om jobbet?

Som supervisor vil du være ansvarlig for Front Office teamet sammen med vores Front Office Manager og de øvrige dygtige og dedikerede Supervisors.

 

Du får en lønpakke med både pension, sundhedsforsikring, personalegoder samt en sund personalepolitik med fokus på trivsel.

Opgaver

  • Du vil være ansvarshavende på den daglige vagt og skal sikre et konstant højt serviceniveau til alle vores gæster.
  • Som supervisor vil du indgå i den daglige vagtplan sammen med receptionister og elever, morgen som aften.

Om dig

Du trives i et professionelt og internationalt miljø, hvor der udvises udsøgt service og stort engagement.

 

Du er desuden en smilende og positiv person, som i hverdagen trives med en uformel tone og behagelig omgang med søde kolleger. Du elsker at have mange sideløbende projekter og har masser af overskud.

 

Dine kvaliteter:

  • Du har minimum 2 års erfaring fra en lignende stilling fra hotel- og restaurationsbranchen.
  • Du er smilende og har en positiv udstråling.
  • Du udviser et højt niveau af service overfor alle gæster.
  • Du har god IT forståelse og erfaring med Officepakken og Opera.
  • Du har gode sprogegenskaber – dansk og engelsk i skrift og tale er en forudsætning.
  • Du er god til at motivere dine kolleger og forstår at fremstå som en god rollemodel.
  • Du trives i en 24/7 hverdag med store som små udfordringer.

Yderligere information

Vi indkalder til interview løbende og lukker stillingsopslaget så snart vi har fundet vores nye kollega. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Om Bellagroup
Bellagroup er blandt Danmarks største virksomheder inden for hospitality. Bellagroup har som udgangspunkt to forretningsben: Venues og hoteller.

Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.

I hoteldelen driver Bellagroup tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser.

Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.

Annonce oprettet

14/01/2022

Ansøgningsfrist

31-03-2022

Enhed

AC Hotel Bella Sky Copenhagen