Restaurant SUKAIBA søger sushikok

Er du vores nye kollega?

Er du ambitiøs? Har du et højt fagligt niveau? Og kan du have det sjovt, mens du arbejder?

Så er du måske vores nye kollega. Vi søger nye sushikok til vores team på Restaurant SUKAIBA.

Om jobbet?

Du vil blive en del af en arbejdsplads i en stor dynamisk organisation med et harmonisk arbejdsmiljø, hvor der er fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling.

Vi er en arbejdsplads, der kæmper for hele tiden at forbedre kundeoplevelsen. Vi fejrer vores succeser og arbejder hele tiden med nye målsætninger, men går aldrig på kompromis med det gode arbejdsmiljø og holdånden.

Vi sigter mod at ansætte så hurtigt som muligt, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.

Opgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Tilberedelse og udførelse af vores sushiforretning
  • Grundtilberedninger
  • Egenkontrol og kvalitetskontrol af råvarer
  • Præsentation af menuer i restauranten
  • Diverse ad hoc opgaver

Om dig

For at trives i jobbet er det vigtigt at du er kreativ, kvalitetsbevidst, løsningsorienteret og har et fleksibelt tankesæt.

Vi forventer kun det bedste af vores medarbejdere, så du skal være parat til at lede med et godt eksempel og give alt – hver dag. Vi forventer, at du aktivt deltager i at gøre en positiv forskel hver dag for vores gæster og for dit team.

  • Du er en dygtig sushikok med erfaring fra lignende stillinger
  • Du er nysgerrig, ambitiøs og altid stræber efter at blive bedre
  • Du brænder for madlavning
  • Du er kreativ og innovativ
  • Du er loyal, samarbejdsvillig og ansvarlig
  • Du har danskkundskaber (dette er en fordel men ikke et krav)

Om virksomheden

I BC Hospitality Group A/S værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, handicap, etnisk baggrund, religion og seksuel orientering.

BC Hospitality Group, råder over 1.580 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

BC Hospitality Group A/S beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere, hvoraf ca. 750 er fastansatte og har en årlig omsætning på lige knap 1 mia. kroner.

BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality. Virksomheden består af: Bella Center Copenhagen, Skandinaviens største messe- og kongrescenter – Comwell Conference Center Copenhagen, Danmarks største konferencecenter – Crowne Plaza Copenhagen Towers, Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed – AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Nordens største designhotel – Marriott Copenhagen, et af Københavns bedst kendte, 5-stjernede hoteller – CIFF, Nordeuropas førende modemesse – CIFF Showrooms, Skandinaviens største modehus med permanente lejemål – International House, Bella Center Copenhagens kontorhotel, som udlejer kontorer fra 11 m2 til 300 m2.

Annonce oprettet

20/11/2019

Ansøgningsfrist

15-12-2019

Enhed

AC Hotel Bella Sky Copenhagen