AC Hotel Bella Sky søger à la carte kok til restaurant

Er du vores nye kollega?

Er du en engageret à la carte kok, som ønsker at være med til at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse, når de spiser hos os? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet?

Vores restaurant er noget helt unikt, og vi glæder os til at byde vores gæster velkommen.

 

Som kok på AC Hotel Bella Sky får du et udfordrende og kreativt job i et højt gastronomisk kvalitetskøkken, hvor engagement og passion er nøgleværdierne.

 

Vi tilbyder et job, hvor enestående service og god kontakt til vores mange gæster er i højsæde. Du skal være medvirkende til at gøre en positiv forskel – også når det går rigtig stærkt.

 

Du vil blive ansat under hovedoverenskomsten mellem HORESTA og 3F. Du vil ligeledes blive omfattet af en pensionsordning samt en sundhedsforsikring.

Opgaver

Du vil blive medansvarlig for at viderebringe de gode råvarer og den høje kvalitet til vores gæster, så de samlet får den bedste madoplevelse.

 

Herudover er dine ansvarsområder også:

  • Egenkontrol
  • Selvstændig varetagelse af frokost og aftenens service
  • Grundtilberedninger
  • Kontrol af råvarer og færdigvarer
  • Rotation imellem afdelingerne
  • Præsentation af menuer
  • Oplæring af nye medarbejdere

Om dig

For at trives i jobbet er det vigtigt at du er kreativ, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Det forventer vi af alle vores medarbejdere, så du skal være indstillet på at yde dit bedste hver dag.

 

Ud over dette forventer vi, at:

  • du er faglært som kok
  • du er fagligt dygtig, nysgerrig og ambitiøs
  • du brænder for at lave god mad
  • du har en kreativ åre
  • du er vant til at håndtere et til tider stort arbejdspres og kan bevare overblikket
  • du er loyal, samarbejdsvillig og ansvarsbevidst
  • du forstår at lære fra dig

 

Du må gerne have erfaring fra hotelbranchen, men dette er ikke et krav.

Yderligere information

Du bliver en del af en mangfoldig arbejdsplads i rivende udvikling, hvor vi brænder for vores arbejde, og en del af en afdeling hvor gastronomi på højt plan er i fokus.

 

Du vil få en stilling i en virksomhed med en bred berøringsflade og samarbejde med dygtige og imødekommende kolleger i et uformelt arbejdsklima.

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der vil løbende blive afholdt samtaler. Vi opfordrer dig derfor til at indsende din ansøgning så hurtigt som muligt.

Om Bellagroup
Bellagroup er blandt Danmarks største virksomheder inden for hospitality. Bellagroup har som udgangspunkt to forretningsben: Venues og hoteller.

Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.

I hoteldelen driver Bellagroup tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser.

Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.

Annonce oprettet

29/11/2021

Ansøgningsfrist

31-03-2022

Enhed

AC Hotel Bella Sky Copenhagen