Assisterende Restaurantchef – Bella Center

Er du vores nye kollega?

Er du ambitiøs? Har en solid F&B erfaring? Har du finger på pulsen og ved, hvordan du giver gæsten den mest sublime serviceoplevelse? -Så har du måske fundet din næste udfordring…

Om jobbet?

Vi søger netop nu en Assisterende Restaurantchef til Bella Center. Vi er i en rivende udvikling og afvikler nogle af Danmarks største konferencer og kongresser. Samtidig er vi begyndte at planlægge åbningen af vores nye kongreshal med plads til intet mindre end 7000 gæster.

De første aftaler er ved at blive underskrevet og vi er ved at gøre klar til at byde de første gæster velkommen i starten af 2021. Har du lyst til at være med?

Dette er en helt unikt mulighed for være en del af vores dygtige F&B team, hvor vi allerede nu vender blikket mod nogle af Nordens største kongresser og events – nogensinde.

Opgaver

Du vil også bl.a. få ansvaret for:

  • At føre tilsyn med afviklingen af events i huset
  • At tilsikre at personalet trives og leverer service på højeste niveau.
  • At koordinere indkøb og løbende følge op på lagerstatus.
  • At holde løbende fokus på omsætning, budget og omkostninger
  • At lægge vagtplaner 
  • At fremme god arbejdskultur i afdelingen

Om dig

Vi søger en erfaren F&B kyndig person, som er ambitiøs, professionel og ved, hvad der skal til for at sikre gæsterne en sublim oplevelse.

  • Du er vant til og trives med at arbejde i et hektisk miljø
  • Du er brancheuddannet og har ledererfaring eller stort potentiale, samt et højt niveau af driftsforståelse
  • Du er god til at formidle og eksekvere elementer fra koncept til implementering
  • Du er vant til at arbejde i et internationalt miljø med kvalitet og bæredygtighed som udgangspunktet for alt, du foretager dig
  • Du er fokuseret på samarbejde på tværs vores afdelinger og trives med vores unikke form for event afvikling, hvor du får en tæt kontakt til alt fra kokke, opvaskere, tjenere samt arkitekter, elektriker, tømrer og Facility medarbejder. Vi er en bred samling af folk fra hele verden, som løfter i flok og har en dybt respekt for hinanden både fagligt og personligt.
  • Du er udadvendt og værtsrollen falder dig helt naturlig.

Om virksomheden

Vi er en international arbejdsplads med et hårdt vundet ry for at være et af verdens førende kongrescentre. Vores fleksibilitet, kreativitet og bæredygtige profil har været med til at tiltrække tusindvis af gæster til København igennem de senere år.

Vi tilbyder et job på en unik arbejdsplads, hvor du får et tæt samarbejde med dygtige kollegaer i et sundt arbejdsmiljø. Vi værdsætter entusiasme og arbejdsglæde, og vi passer på vores gæster og hinanden.

 

Løn efter kvalifikationer og hertil pension, sundhedsforsikring og feriefridage.

BC Hospitality Group, råder over 1.580 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

BC Hospitality Group A/S beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere, hvoraf ca. 750 er fastansatte og har en årlig omsætning på lige knap 1 mia. kroner.

BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality. Virksomheden består af: Bella Center Copenhagen, Skandinaviens største messe- og kongrescenter – Comwell Conference Center Copenhagen, Danmarks største konferencecenter – Crowne Plaza Copenhagen Towers, Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed – AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Nordens største designhotel – Marriott Copenhagen, et af Københavns bedst kendte, 5-stjernede hoteller – CIFF, Nordeuropas førende modemesse – CIFF Showrooms, Skandinaviens største modehus med permanente lejemål – International House, Bella Center Copenhagens kontorhotel, som udlejer kontorer fra 11 m2 til 300 m2.

Annonce oprettet

10/02/2020

Ansøgningsfrist

08-03-2020

Enhed

BC Hospitality Group