Marriott Copenhagen søger tjener (deltid)

Er du vores nye kollega?

Er du ambitiøs? Har du et højt fagligt serviceniveau? Kan du have det sjovt, mens du arbejder?

 

Har du lige svaret ja, tre gange i streg, så er du måske vores nye kollega.

 

Vi søger en tjener (deltid), som ønsker at være med til at give vores gæster en uforglemmelig oplevelse og skabe en atmosfære, man bare ikke vil hjem fra.

Om jobbet?

Du vil overordnet være ansvarlig for, at vores gæster oplever en uovertruffen service mens de er hos os. Med godt humør og en positiv attitude, skaber vi en god stemning for vores gæster og for hinanden. Du vil komme til at bidrage aktivt i både din og teamets personlige udvikling.

Opgaver

Dine opgaver vil blandt andet bestå i:

  • Modtage og vise vores gæster til bords
  • Fortælle om menuen og tilhørende vine
  • Servering og afrydning
  • Løbende oprydning og rengøring

Om dig

  • Du er en person, som sætter en ære i at yde den bedste service – hver gang.
  • Det er ikke et krav, at du er udlært tjener, men det er en fordel, at du har erfaring med tjenerfaget.
  • Du skal have en interesse i mad af sublim karakter og gode vine.
  • Ydermere skal du besidde et naturligt salgstalent, en god portion humør, en positiv udstråling og ikke mindst en evne til at få vores gæster til at føle sig unikke.
  • Herudover taler og forstår du engelsk uden problemer.

Yderligere information

Du vil blive en del af en arbejdsplads i en stor dynamisk organisation med et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling.

 

Vi er en arbejdsplads, der kæmper for hele tiden at blive bedre og markere os på vores resultater. Vi fejrer vores succeser og arbejder hele tiden med nye målsætninger.

 

Vi har en god tone og et godt socialt sammenhold, og vi er fælles om at nå de overordnede målsætninger.

 

Vi indkalder til interview løbende og lukker stillingsopslaget så snart vi har fundet vores nye kollega. Derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Om Bellagroup
Bellagroup er blandt Danmarks største virksomheder inden for hospitality. Bellagroup har som udgangspunkt to forretningsben: Venues og hoteller.

Venuedelen består af Bella Center Copenhagen, Bella Arena og Bella Sky Conference & Event, CIFF Showrooms og International House. Bellagroups egenproduceret store events er bl.a. CIFF (Copenhagen International Fashion Fair), Bogforum og LEGO World.

I hoteldelen driver Bellagroup tre hoteller med internationalt anerkendte brands: Crowne Plaza Copenhagen Towers, AC Hotel Bella Sky Copenhagen og Copenhagen Marriott med til sammen næsten 1.600 værelser.

Bellagroup har over 160 møde- og konferencelokaler og samlet ca. 200.000 kvadratmeter, med plads til over 30.000 gæster.

Annonce oprettet

13/12/2021

Ansøgningsfrist

31-03-2022

Enhed

Marriott