BC Hospitality Group søger praktikant med skarp analytisk sans

Er du vores nye kollega?

Har du lyst til at være en del af et internationalt team og få erfaring fra en stor virksomhed? Går du systematisk til værks og arbejder du hjemmevant med analyser og tal, så er du måske vores nye praktikant i indkøbsfunktionen…

Om jobbet?

Sammen med de nærmeste kollegaer i indkøbsfunktionen er du ansvarlig for at understøtte udviklingen af strategisk og professionelt indkøb i BCHG gennem standardiserede aftaler og indkøbsbetingelser.

Du vil blive en del af en arbejdsplads med en fantastisk kultur, hvor fokus på vores gæster er i højsædet. Vi tror på, at med gensidig respekt kommer man længst, og denne overbevisning gør sig gældende overfor både gæster såvel som kollegaer. Vi arbejder i en mangfoldig virksomhedskultur i alsidige og dynamiske omgivelser, hvor tiden aldrig står stille. Du vil blive trænet i en virksomhed med en bred berøringsflade og samarbejde med dygtige og imødekommende kollegaer, der elsker deres arbejde. 

Opgaver

Du bliver en integreret del af BCHG´s indkøbsfunktion, som består af en mindre gruppe kompetente kollegaer, der håndterer såvel strategisk indkøb som projektindkøb. Du vil komme til at arbejde med forskellige analyse- og driftorienteret opgaver samt projektrelateret opgaver, herunder:

  • Div. analyseopgaver, eks. spend- og loyalitetsanalyser
  • Markeds- og leverandørscreening
  • Bonusberegning og prissammenligninger
  • Controlling af leverandører og aftaler
  • Projektassistance ifm. udbud, genforhandlinger og centrale indkøbsopgaver
  • Vedligeholdelse og styring af kontraktsystem
  • Udarbejdelse af intern kommunikation og præsentationer

Om dig

Du har et stærkt overblik og aflæser hurtigt talmængder og bearbejder data ud fra en struktureret metodik. Du er positivt indstillet og en team-player, som gerne yder en ekstra indsats. 

Du arbejder struktureret lige fra opgavens start til den praktiske gennemførelse, og formår at bevare overblikket i komplekse situationer. Du er serviceminded af natur og ser dialog og holdsamarbejde, som det bedste afsæt for fortsat udvikling.

Baggrund
Du er i gang med en relevant videregående merkantil uddannelse 

 Vi forventer 

  • At du forstår at tage én opgave ad gangen – med et smil 
  • At du har lyst og evner til at lære nyt 
  • At du kommunikerer tydeligt og præcist i både skrift og tale – blandt kollegaer såvel som eksterne parter 
  • At du er en god team-player med en serviceminded attitude overfor såvel kollegaer som gæster 
  • At du arbejder struktureret og lægger vægt på grundighed i dit arbejde

Om virksomheden

En mangfoldig virksomhedskultur i en spændende branche i konstant udvikling, samt gode kollegaer og et uformelt arbejdsklima. Herudover et selvstændigt job med stor grad af ansvar og mulighed for at påvirke opgaver og fremgangsmåder. Vi samarbejder tæt omkring vores indkøbsprojekter og deler viden, og således er der gode muligheder for at udvikle sig fagligt og personligt.

 

Vi holder løbende samtaler med henblik på ansættelse pr. 01.01.2020

BC Hospitality Group, råder over 1.580 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

BC Hospitality Group A/S beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere, hvoraf ca. 750 er fastansatte og har en årlig omsætning på lige knap 1 mia. kroner.

BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality. Virksomheden består af: Bella Center Copenhagen, Skandinaviens største messe- og kongrescenter – Comwell Conference Center Copenhagen, Danmarks største konferencecenter – Crowne Plaza Copenhagen Towers, Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed – AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Nordens største designhotel – Marriott Copenhagen, et af Københavns bedst kendte, 5-stjernede hoteller – CIFF, Nordeuropas førende modemesse – CIFF Showrooms, Skandinaviens største modehus med permanente lejemål – International House, Bella Center Copenhagens kontorhotel, som udlejer kontorer fra 11 m2 til 300 m2.

Annonce oprettet

09/10/2019

Ansøgningsfrist

03-11-2019

Enhed

Bella Center