Junior controller søges til BC Hospitality Group

Er du vores nye kollega?

Junior controller med drive, nysgerrighed og lyst til udfordringer søges til FINANCE i BC Hospitality Group A/S – en virksomhed som er en af de førende aktører indenfor Hospitality-branchen i Danmark.

Om jobbet?

BC Hospitality Group tilbyder dig en stilling med gode og kompetente kolleger, som sætter pris på et godt arbejdsmiljø og et godt fællesskab. Det bakkes op af gode personaleforhold i form af pensionsordning, sundhedssikring, personale-rabateret frokost og sociale arrangementer.

Du kommer til at arbejde i et uformelt miljø præget af daglige udfordringer, En arbejdsplads, hvor alle hjælper hinanden med at opnå det bedste resultat.  

Opgaver

Stillingen vil bl.a. indeholde følgende opgaver;
• Deltagelse i måneds-/årsafslutninger
• Ansvar for vores udlejningsvirksomhed
• Ansvar for finansielt lager
• Administration af internetsalg
• Månedlige specifikationer og afstemninger
• Periodiseringer / allokeringer / hensættelser
• Sparring med organisationen
• Udvikling af processer, herunder formulering af forretningsgangsbeskrivelser

Vi implementerede Microsoft D365 1. januar 2020 og er således stadig i implementeringsfasen. Vi forventer således stort fokus på processer og udvikling af disse i teamet.

Om dig

Du er initiativrig, selvstændig, systeminteresseret og struktureret. Du har sans for detaljer og går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde. Samtidig evner du at bevare overblikket i en travl hverdag, hvor du følger dine opgaver til dørs. Som person er du positiv, imødekommende, nysgerrig og stabil samt i stand til at arbejde på tværs af organisationen med respekt for dine kolleger.

Vi forventer, at du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, og at du har 2-4 års praktisk erfaring udover din elevtid.

IT-kundskaber:

Du anvender Excel dagligt og er generelt nysgerrig på IT-løsninger. Såfremt du har erfaring med Opera Hotel systemet og/eller Microsoft Dynamics produkter vil det være en fordel, men ikke et krav.

Endelig trives du i en forandringsstyret virksomhed i vækst, idet dette er en del af hverdagen hos BC Hospitality Group.

 

Om virksomheden

BC Hospitality Group er en virksomhed i fortsat vækst og udvikling, hvorfor der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

FINANCE består af 18 medarbejdere og er opdelt i 3 teams. Du vil indgå i et team med 8 andre kolleger.

Ansættelse snarest muligt

BC Hospitality Group, råder over 1.580 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

BC Hospitality Group A/S beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere, hvoraf ca. 750 er fastansatte og har en årlig omsætning på lige knap 1 mia. kroner.

BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality. Virksomheden består af: Bella Center Copenhagen, Skandinaviens største messe- og kongrescenter – Comwell Conference Center Copenhagen, Danmarks største konferencecenter – Crowne Plaza Copenhagen Towers, Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed – AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Nordens største designhotel – Marriott Copenhagen, et af Københavns bedst kendte, 5-stjernede hoteller – CIFF, Nordeuropas førende modemesse – CIFF Showrooms, Skandinaviens største modehus med permanente lejemål – International House, Bella Center Copenhagens kontorhotel, som udlejer kontorer fra 11 m2 til 300 m2.

Annonce oprettet

12/02/2020

Ansøgningsfrist

15-03-2020

Enhed

BC Hospitality Group