Vi søger en dedikeret IT konsulent

Er du vores nye kollega?

Brænder du for at levere høj kvalitet og professionel service til kunder og kolleger? Har du lyst og flair for drift, implementering, support samt bruger-IT? Kan du lide at arbejde i en travl IT-afdeling? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet?

Med reference til Head of IT, får du din daglige gang i en uformel og travl afdeling, som består af 5 medarbejdere. Her deler vi ansvaret for at sikre og videreudvikle et effektivt og sikkert IT-driftsmiljø, som understøtter koncernens IT-strategi.

Som 1st line teknisk supporter, kommer du til at arbejde med kvalitet, brugertilfredshed og vidensdeling. Dit ansvar er at yde teknisk support telefonisk og via vores sagsstyringssystem (ServiceDeskPlus).

Din arbejdsplads vil være både i Bella Center Copenhagen, hvor vi har vores hovedkontor, såvel som på vores 3 hoteller, Copenhagen Marriott Hotel, AC Hotel Bella Sky og Crowne Plaza Copenhagen Towers, hvor du vil få en god forståelse for de krav, der stilles til IT i forbindelse med hoteldrift.

I hverdagen tager du imod opkald og ServiceDesk-henvendelser fra brugerne og løser deres IT-udfordringer, der eksempelvis kan omhandle problemer med PC’er, Office-pakken mm. Vi servicerer også brugere, som har netværksudfordringer, problemer med IP-/mobiltelefoner og med alt andet, som hører til inden for IT-verdenen.

I forbindelse med ansættelsen bedes straffeattest fremvist.

Ansøgningerne behandles løbende og der afholdes samtaler løbende.

Opgaver

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. består af:

  • Koordinering af serverdrift og dokumentation med eksterne samarbejdspartnere
  • 1st og 2nd level support til alle koncernens selskaber af de løsninger, som IT udbyder
  • Deltagelse i IT-projekter i koncernen i tværgående samarbejde
  • Opdatering af brugerpolitikker
  • Intern dokumentation
  • Ad hoc IT-support i forbindelse med udstillinger/kundearrangementer i Bella Center Copenhagen samt på vores hoteller

Om dig

Du har en uddannelse inden for IT og gerne erfaring og kendskab fra en lignende stilling i en mellemstor virksomhed, eller en hosting-udbyder.

Derudover har du:

  • Kendskab til Microsoft Active Directory og brugeradministration
  • Indgående kendskab til Microsoft Windows 8.1 og 10
  • Kendskab til fejlfinding på Microsoft Office 2013, 2016, O365
  • Kendskab til support af smartphones (iOS og Android)
  • Gode kommunikationsevner og evnen til at formidle tekniske problemstillinger til brugerne på dansk og engelsk
  • Kendskab til lette Cisco konfigurationer (CCNA kurser eller lignende) og Linux er en fordel

Personlige kompetencer:

  • Vigtigst er det, at du prioriterer at videreudvikle dig, og ikke er bange for at kaste dig ud i nye opgaver.
  • Som person er du selvstændig og ansvarlig i forhold til arbejdsopgaverne, og du arbejder målrettet og løsningsorienteret.
  • Du overholder deadlines og aftaler, og du holder hovedet koldt samt forstår at prioritere din tid effektivt.
  • Du arbejder samtidig struktureret og kan dokumentere dit arbejde i form af vejledninger og instruktioner.
  • Ikke mindst er du fleksibel i forhold til at indgå i flere roller, hvor din tilgang til enhver tid er professionel og imødekommende.
  • Velovervejet kreativitet er et velkomment plus.

Du skal generelt trives med en varierende og uforudsigelig hverdag med højt tempo og forvente at bevæge dig på alle koncernens matrikler.

Sidst, men ikke mindst, er et godt humør og en positiv indstilling en væsentlig kvalitet for os.

Om virksomheden

Vi tilbyder en udadvendt stilling i en eventdrevet organisation, som er uformel, handlekraftig og hele tiden i udvikling. 

I BC Hospitality Group A/S værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, handicap, etnisk baggrund, religion og seksuel orientering.

BC Hospitality Group, råder over 1.580 hotelværelser, 162 møde- og konferencelokaler og ca. 200.000 m2 konference- og møde- og eventfaciliteter med plads til over 30.000 personer.

BC Hospitality Group A/S beskæftiger ca. 2.000 medarbejdere, hvoraf ca. 750 er fastansatte og har en årlig omsætning på lige knap 1 mia. kroner.

BC Hospitality Group A/S er en af Danmarks største virksomheder inden for hoteller, konferencer, messer og hospitality. Virksomheden består af: Bella Center Copenhagen, Skandinaviens største messe- og kongrescenter – Comwell Conference Center Copenhagen, Danmarks største konferencecenter – Crowne Plaza Copenhagen Towers, Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed – AC Hotel Bella Sky Copenhagen, Nordens største designhotel – Marriott Copenhagen, et af Københavns bedst kendte, 5-stjernede hoteller – CIFF, Nordeuropas førende modemesse – CIFF Showrooms, Skandinaviens største modehus med permanente lejemål – International House, Bella Center Copenhagens kontorhotel, som udlejer kontorer fra 11 m2 til 300 m2.

Annonce oprettet

30/09/2019

Ansøgningsfrist

27-10-2019

Enhed

BC Hospitality Group